Laksefiskeri - den ultimative udfordring
Der er kun en fisk der tæller i Skotland – laksen.
Vi har adgang til landets ypperste fiskevand. River Dee, River Spey, River Don og River Esk er klar til at tage imod dig. Der kan fiskes på floderne fra marts til oktober.
Formen er ”Catch and release”. Fiskeoplevelserne tilbydes på egen hånd eller som oftest med lokal ghillie, alt efter niveau, ønske og erfaring.
I fællesskab udvælger vi de beats der skal fiskes på. Vi er altid tilstede i Skotland og har den lokale kontakt. Derfor er vi altid opdateret og kan tilbyde de bedste beats i den ønskede rejseperiode.
Har du ikke i forvejen de specielle Dee flies kan vi på Learney House, vores skotske domicil, tilbyde et bredt udvalg af lokale fluer.
Fælles for alle vores fiskerejser er den komplette løsning. Vi håndterer din tur fra start til slut. Fly, udlejningsbil, indkvartering, program og beat fee. Alt sammen er inkluderet i prisen.
Vores typiske program er fra søndag til fredag med fiskeri mandag til torsdag.
Søndag fiskes der ikke i Skotland, hvorfor denne dag foretrækkes til udrejse, indkvartering og informationsmøde.
Fredag er der hjemrejse med formiddagsflyet fra Aberdeen Lufthavn.
Der tilbydes individuelle løsninger for virksomheder eller større grupper.
|